1 min læsningOfficielt: Kasper Junker skifter klub

Efter en mindre succesfuld sæson i Urawa Red Diamonds skifter den tidligere superligaangriber, Kasper Junker, nu klub.

1 min læsning
Den danske angriber Kasper Junker skal fremover tørne ud for den japanske klub Nagoya Grampus på udlån fra Urawa Red Diamonds.
Foto: Urawa Red Diamonds

30 kampe med 11 mål til følge blev det til i den forgangne sæson for Kasper Junker.

Den danske angriber var lidt inde og ude af holdet i Urawa Red Diamonds, men nu bliver den 28-årige jyde udlejet.

Fra og med 1. februar skal Junker i stedet for Red Diamonds repræsentere ligarivalerne fra Nagoya Grampus.

I første omgang er der tale om en udlån for Junker, der fortsat har godt to år tilbage af sin kontrakt med Urawa Red Diamonds.

– Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for alle, der bød mig velkommen til Japan og til alle fansene, som har støttet mig, som var jeg i mit hjemland, tak, lyder det fra Urawa Red Diamonds hjemmeside fra Kasper Junker.

Nagoya Grampus sluttede i sidste sæson én placering bedre end Urawa Red Diamonds i den japanske J-League, hvor det blev til en ottendeplads for Junkers nye mandskab.

Kasper Junkers skifte er betinget af et vellykket lægetjek.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer