2 min læsningHighlights: FC Barcelona sled sig videre mod miniputter: Vi spillede godt

FC Barcelona skulle onsdag aften helt til den forlængede spilletid, før det lykkedes storholdet at ekspedere Intercity fra den tredjebedste række ud af Copa del Rey.

2 min læsning
FC Barcelona skulle helt til forlænget spilletid for at besejre miniputterne fra den tredje bedste rækker Intercity i Copa del Rey.
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis man som spansk midtbanespiller skal score hattrick i en kamp, så vil de fleste formentlig stille sig tilfreds med at gøre det mod FC Barcelona.

Den drøm fik Oriol Soldevila onsdag aften opfyldt, da han hele tre gange udlignede FC Barcelonas føringsmål og sendte kampen ud i forlænget spilletid.

FC Barcelona gæstede CF Intercity fra den tredjebedste spanske række i den spanske pokalturnering, og selvom først Ronald Araujo, så Ousmane Dembele og slutteligt Raphinha undervejs sendte storholdet i front, så sørgede 21-årige Soldevila altså for, at kamen gik i forlænget spilletid.

Se højdepunkter fra kampen herunder:

I den forlængede spilletid løb heldet ud for miniputterne, og da Ansu Fati kort før pausen bragte FC Barcelona foran 3-4, kunne end ikke Soldevila længere stille noget op, og dermed går ‘Barca’ videre til ottendedelsfinalen i Copa del Rey.

Efter kampen var FC Barcelona-træner Xavi ikke ubetinget utilfreds med sine spilleres præstation.

– Vi gav dem for mange chancer i en kamp, som vi havde helt under kontrol. Vi spillede godt, men ikke i nogen af felterne. Vi fik ikke stoppet indlæg, og vi forsvarede ikke vores felt ret godt. Vi kommer ikke fra kampen med en god følelse. Generelt var vores spil forholdsvis godt, men vi skal være mere overbevisende, lød reaktionen fra Xavi ifølge AS.

Ansu Fatis overtidsscoring reddede altså Xavis tropper fra et pokalexit mod et hold, der i skrivende stund ligger til nedrykning fra den tredjebedste række og sågar er placeret under FC Barcelonas andethold i tabellen. Alligevel ville Xavi ikke høre tale om, at FC Barcelona kun med nød og næppe undgik en ydmygelse.

Medie: Tottenham byder på spansk landsholdsspiller i Barcelona

– Nej. Sådan fungerer fodbold ikke. Det er vanskeligt at vinde. Betyder det så også, at alle LaLiga-klubber, som er blevet slået ud, er blevet ydmyget? Man skal respektere alle hold. Gustave Siviero er en god træner, Intercity er et godt hold – Man må respektere dem.

FC Barcelona stillede til kampen op med følgende startopstilling:

Inaki Pena, Hector Bellerin, Ronald Araujo, Jules Koundé, Jordi Alba, Sergio Busquets, Franck Kessie, Pablo Torre, Ousmane Dembele, Memphis Depay og Ferran Torres.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer