2 min læsningUskarpe AC Milan snuppede snæver pligtsejr

AC Milan havde chancer til meget mere, men de italienske mestre måtte nøjes med en ganske snæver sejr over Salernitana.

2 min læsning
AC Milan burde have scoret mange flere mål, men de måtte nøjes med en 1-2-sejr over Salernitana i Serie A's genåbningskamp.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

I Italien har de været mere eller mindre uden fodbold siden den 13. november.

Støvlelandet var ikke kvalificeret til VM, og en ualmindelig lang vinterpause fik derfor først ende onsdag, da de forsvarende mestre fra AC Milan slog Salernitana 1-2.

Milaneserne, der var uden en skadet Simon Kjær, var med afstand det bedste hold i første halvleg, og da Sandro Tonali efter et kvarter gjorde det til 0-2 for gæsterne, så det ud til at kunne blive en ganske hård genstart på sæsonen for Salerno-mandskabet.

Forinden havde AC Milans Rafael Leao bragt AC Milan foran 0-1, men med de to milanesiske scoringer forsvandt skarpheden for mestrene.

Olivier Giroud, Sandro Tonali og Brahim Diaz burde alle have udbygget føringen, men Salernitanas mexicanske målmandsdebutant, Guillermo Ochoa, viste af flere omgange høj klasse og afværgede flere farlige forsøg.

I anden halvleg fik AC Milan bolden i mål, men Brahim Diaz havde akkurat sneget sig ind i en offside-position, og selvom det var vanskeligt at vurdere, hvorvidt spanieren ramte bolden, så blev målet underkendt efter gennemgang ved VAR-skærmen.

Kjær ikke med for AC Milan – anfører tilbage

Ti skud på mål udmøntede sig ikke i yderligere scoringer for AC Milan, og da Federico Bonazzoli med syv minutter tilbage af kampen reducerede, blev kampens afslutning pludselig ganske hektisk.

Det blev dog ikke til flere scoringer for nogen af de to mandskaber, og dermed snuppede AC Milan sæsonens 11. ligasejr og cementerede deres position som førsteudfordrer til førerholdet Napoli.

Andetsteds snuppede bundholdet Sampdoria en særdeles vigtig sejr, da de på udebane slog Sassuolo 1-2.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer