UEFA-kåring: Hold øje med disse 40 talenter i 2023 – to Superliga-talenter på listen
UEFA har udgivet en liste med 40 talenter, de mener, man bør holde øje med i 2023. Og her er to Superliga-spillere med. Se hele listen her.
2023 er netop skudt i gang. Og med et nyt år kommer også nye talenter, man skal holde øje med på den store scene.
Derfor har UEFA kigget nærmere på talenterne rundt om i de europæiske ligaer og samlet en liste over udvalgte spillere, der har potentialet til at tage europæisk fodbold med storm i 2023.
På listen, der i alt indeholder 40 spillere, bliver blandt andre to spillere under 21 år fra Superligaen fremhævet som nogle, man skal holde øje med.
Den første er F.C. Københavns Victor Kristiansen. Den 20-årige ventreback er fast mand hos de forsvarende mestre, hvor han har præsteret flot i både denne og sidste sæson.
Derudover bliver også FC Nordsjælland-stopperen, Adamo Nagalo, nævnt som en af de store talenter, man med fordel kan holde øje med i det nye år. Også han har præsteret flot for Superligaens nuværende førerhold, hvor han blandt andet har været medvirkende til, at klubben blot har lukket 13 mål ind i 17 kampe – færrest af alle i Superligaen.
De to Superliga-talenter er altså blandt de 40 udvalgte, som man skal holde et vågent øje med i 2023.
Studie vurderer: Seks danskere blandt de største talenter i verdenDe indtager en plads på listen sammen med en række navne fra nogle af Europas største klubber, såsom Goncalo Ramos fra Benfica, Moises Caicedo fra Brighton og Alejandro Garnacho fra Manchester United.
Flere potentielle stjerner er ikke at finde på listen, da de allerede var nævnt tilbage ved årskiftet 2020-2021 og 2021-2022. Her var det blandt andre navne som Erling Haaland, Jamal Musiala, Rodrygo, Jude Bellingham og Mykhailo Mudryk for at nævne nogle få.