Ekspert tror ikke på Uniteds lappeløsninger: De skal gå efter Kane og Osimhen
Med Cristiano Ronaldo ude af billedet jagter Manchester United en ny frontangriber og ifølge fodboldekspert Peter Kjær bør den engelske storklub satse stort.
Zlatan Ibrahimovic, Edinson Cavani og senest Cristiano Ronaldo.
Siden Wayne Rooneys storhedstid har Manchester United haft svært ved at finde en angriber med målstøvlerne skruet ordentlig på.
Og med Cristiano Ronaldos pludselige afgang i november står de røde djævle overfor et transfervindue med muligheder og ligeledes forventninger om at hente en ny topspiller ind til kædernes forreste række.
Spansk avis: Real Madrid har planlagt Bellinghams skifteMen ifølge Viaplays fodboldekspert Peter Kjær, bliver United nødt til at droppe lappeløsningerne og i stedet satse på at blive en verdensstjerne rigere.
– Jeg ser scenariet, som skal bringe United tilbage og spille om det engelske mesterskab inden for to-tre år. Så er det ikke en lappeløsning. Så er det ikke Gonçalo Ramos og heller ikke Jonathan David.
– Så er det Harry Kane eller Osimhen (Victor, red.). Det er dybest set dem, de skal gå efter, understreger Peter Kjær.
Eksperten er dog i tvivl om, hvorvidt det bliver en mulighed under transfervinduet i januar, hvorfor han ser United chancer være en del større, såfremt man venter med at byde ind på en af de to angribere til sommer.
Medie: Real Madrid øjner stjerne i Bayern MünchenHarry Kane er tilbage på sit topniveau i denne sæson med 13 scoringer og en andenplads på topscorerlisten efter Erling Haaland.
I Napoli ser Victor Osimhen bedre ud end nogensinde. Den 23-årige nigerianer har scoret ni mål i 11 optrædener i Serie A.