Pallesen før forårsgyser: Der er potentiale og humør til overlevelse
Kristoffer Pallesen og AaB skal på en svær opgave i foråret. Den rutinerede forsvarsspiller er dog ikke i tvivl. Der er potentiale til overlevelse i truppen.
Fire nederlag på stribe og syv point op til Brøndby på den rigtige side af stregen.
Det er virkeligheden for AaB, der overvintrer under nedrykningsstregen efter en skidt efterårskampagne.
Alligevel er der fortsat tro på tingene i Nordjylland. Der er nemlig potentiale til meget mere hos AaB. Sådan lyder vurderingen fra den rutinerede højreback Kristoffer Pallesen.
– Jeg synes, at der er et potentiale og et humør til, at det her godt kan vende. Det kan det sagtens. Jeg ser stadigvæk optimistisk på det her, selvom det selvfølgelig ser svært ud, siger Kristoffer Pallesen til campo.dk.
Samme tro på tingene har Lars Kramer, der fortæller op om et mentalitetsskifte i Aalborg.
Selvom der er en stor tro på overlevelse, mangler AaB ifølge Kristoffer Pallesen en sidste, men meget vigtig ting.
– I min bog er der et uforløst potentiale i den her trup. Hvis man kigger rundt, mener jeg, at der sidder vildt mange gode fodboldspillere. Vi har så ikke i tilstrækkelig høj grad været gode nok til at sætte det sammen til en holdpræstation i 90 minutter.
AaB-angriber sad ude med hovedskade: Glad for at gud holdt hånden over mig– Hvis du ser på mange af vores kampe, så synes jeg faktisk, at vi i store perioder af fodboldkampene har vist noget rigtig fint spil, også her i den seneste periode, hvor det ikke rigtig gik så godt.
Her fremhæver AaB-backen blandt andet kampene mod Brøndby og Silkeborg, hvor holdet i dele af kampen præsterede godt.
Du kan se hele interviewet i toppen af artiklen.