
Brentford-sang svinede Harry Kane: Tottenham-fans svarede hurtigt tilbage med Toney-sang
Både Harry Kane og Ivan Toney stod for skud, da fansene igen trådte ind på de engelske stadions til Premier League-fodbold.

Tottenham skulle bruge en times tid på at løbe julebenene i gang mod Brentford.
Det lykkedes dog at komme sig over 2-0 føringen, da Tottenham sikrede sig 2-2. Blandt andet ved hjælp af et Pierre-Emile Højbjerg-mål. Samme langsomme start gjorde sig ikke gældende på tribunen.
Her var Brentford-fansene ude med riven, da en smædesang blev rettet mod Harry Kane, der brændte sit straffespark og misbrugte muligheden for at udligne Frankrigs føring i VM-kvartfinalen.
– Du svigtede dit land, lød det mod Harry Kane.
Fra Tottenham-enden blev der buhet og sunget ‘han er en af vor egne’, inden fansene rettede de skarpe skyts mod Brentford-angriber Ivan Toney, der undersøges af FA for en lang række brud på bettingreglerne.
– Toney, hvad er oddset?

– Du bliver fyret i morgen, sang Tottenham-fansene, ifølge The Sun-journalist Tom Barclay.
Harry Kane svarede desuden tilbage, da han stod bag målet til 2-1. Det var hans tiende mål på Boxing Day, hvilket gør ham til den mest scorende på Boxing Day nogensinde.