Medie: United falder ikke for Barcelonas ‘bluff’ – vil hente midtbaneprofil til sommer
FC Barcelona vil ikke lade ham forlade klubben, men Manchester United lurer fortsat i kulissen.
FC Barcelona og Manchester United er fortsat i popularitetskrig med hinanden.
Som et skilsmissebarn stod Frenkie de Jong i midten i sommer og skulle vælge mellem at fortsætte tilværelsen hos catalanerne eller tage springet til engelsk fodbold.
Som bekendt endte den hollandske midtbaneprofil med at blive i Barcelona, men sagaen er langt fra overstået.
Ifølge det spanske medie Sport skulle United være overbeviste om, at Frenkie de Jong vil sætte sin underskrift hos De Røde Djævle til sommer.
Barcelona-præsidenten har tidligere udtalt, at den 25-årige hollænder ikke er til salg, men det anser United angiveligt for at være et stort bluffnummer med henblik på at høste flere penge fra et potentielt salg.
Ifølge mediet stoler FC Barcelona på, at deres midtbaneprofil ikke har i sinde at forhandle med andre til sommer.
Video: Bellingham til januar? – Se Jürgen Klopps reaktionFrenkie de Jong kom til FC Barcelona fra Ajax i 2019. Erik ten Hag, der nu er manager i United, stod dengang i spidsen for den hollandske hovedstadsklub.