Fodboldjournalist mener: Harry Kane er glad og forlænger i Tottenham
Der var en enorm transfer saga omkring Harry Kanes fremtid i Tottenham Hotspur, da han i sommeren 2021 blev rygtet til flere større klubber som de to Manchester-klubber. Men nu tyder noget på, at han kan forlænge sin aftale med Spurs.
En overgang så Harry Kane unægteligt ud til at forlade Tottenham Hotspur.
I august 2021 udeblev Harry Kane sågar fra Tottenhams træning efter EM-slutrunden på hjemmebane, og der var talrige spekulationer om anførerens fremtid.
Men nu tyder noget på, at den engelske landsholdsangribers fremtid ser markant anderledes ud.
Ifølge fodboldjournalisten Ben Jacobs er transferspekulationer et lukket kapitel, og nu skulle klubben være tæt på en forlængelse af kontrakten med Harry Kane.
– Jeg tror, at der igen er roligt omkring Harry Kane.
Harry Kane har senest været sat i forbindelse med den tyske storklub Bayern München, men Kane skulle angiveligt være interesseret i at forblive i Tottenham og jagte trofæer med den nuværende trup og stab.
Medie: Tottenham planlægger bud på Chelsea-keeper– Forbindelserne med Bayern München er overdrevne. Jeg er blevet fortalt mange, mange gange fra mine kilder i Spurs, at de fuldt ud tror på, at Harry Kane vil underskrive en ny kontrakt. Han føler, at Tottenham bevæger sig i den rigtige retning, siger Ben Jacobs i podcasten The Spurs Chat Podcast.
Tottenham genoptager Premier League 26. december på udebane mod Brentford klokken 13.30.