2 min læsningRooney beholdt bold fra kamp han tabte og ikke scorede hattrick i: Jeg var en del af noget specielt

Den tidligere Manchester United-stjerne skriver i sin klumme, at han beholdt bolden fra en helt speciel kamp i karrieren.

2 min læsning
Wayne Rooney beholdt bolden efter Champions League-finalen i 2011 mod FC Barcelona, selvom han tabte den.
From L-R, Manchester United's Javier Hernandez, Wayne Rooney and Michael Carrick react after Barcelona's David Villa scored during their Champions League final soccer match at Wembley Stadium in London May 28, 2011. REUTERS/Darren Staples (BRITAIN - Tags: SPORT SOCCER)

Året var 2011. Turneringen var Champions League. Stadionet var Wembley. Modstanderen var FC Barcelona. Nederlaget var 1-3.

Alligevel valgte den daværende Manchester United-profil at tage bolden med hjem. Han følte, at kampen for altid ville stå som noget specielt for ham.

Catalanerne spillede en helt fænomenal kamp, hvor Lionel Messi styrede kampen fra start til slut. Messi kom også på tavlen sammen med David Villa og Pedro. Tilsammen udgjorde de Barcelonas fronttrio.

– Kun én gang i min karriere, har jeg taget en bold med hjem fra en kamp, hvor jeg ikke scorede hattrick.

– Det var Champions League-finalen i 2011, hvor FC Barcelona slog United med en af de bedste holdpræstationer, jeg nogensinde har set, fortæller Rooney til The Times.

Wayne Rooney udlignede selv til 1-1 i kampen, inden Messi og Villa afgjorde kampen i anden halvleg.

Barca-præsident vil gøre et forsøg på Messi: Vi vil have ham tilbage

– Da kampen var færdig, tog jeg bolden og opsøgte Messi, Villa og Pedro – de tre målscorere. Jeg fik dem til at signere bolden, hvilket jeg også selv gjorde som Uniteds enlige målscorer. Bolden står stadig hjemme ved mig.

– Så vil mange nok spørge, hvorfor jeg gjorde det. Jeg havde lige tabt en finale, jeg var helt nedslået, men alligevel stod jeg følelsen af, at jeg havde været en del af noget specielt. Det var en følelse af, at jeg havde delt bane med nogle af de bedste spillere nogensinde. Barcelona var fantastiske, og Messi var katalysatoren for det hele, slutter Rooney.

I tiden hos United vandt den engelske stjerneangriber fem Premier League-titler, fire Liga Cups, FA Cup, Champions League, Europa League og Verdensmesterskabet for klubhold.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer