International Fodbold

Pelés situation forværres: Tilbringer julen på hospital

82-årige Edson Arantes do Nascimento, bedre kendt som Pelé, er fortsat indlagt på hospitalet i Sao Paulo, hvor han kommer til at tilbringe julen.

I samråd med lægerne har Pelé og hans familie besluttet at blive på hospitalet julen over.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Der er voksende bekymringer om Pelé sundhedstilstand.

Fodboldens måske største legende overhovedet har siden september 2021 kæmpet mod en kræftsygdom i tarmen.

Sidst i november 2022 blev han indlagt på hospitalet Albert Einstein Israelite Hospital i Sao Paulo, hvor han gennemgik flere undersøgelser, og der bliver han som minimum julen over.

– Vi har i samråd med lægerne besluttet, af forskellige årsager, at det vil være bedre at blive her, lyder det i et instagram-opslag fra Pelés datter Kely Nascimento-Deluca.

Onsdag lød det i en officiel udmelding fra lægerne på det brasilianske hospital:

– Indlagt siden 29. november for en reevaluering af sin kemoterapi for tarmkræft og behandling af luftvejsinfektion, Edson Arantes Do Nascimentos kræft har udviklet sig, og [han] kræver større behandling for nyre og hjerte dysfunktion.

Pelé er fortsat den eneste fodboldspiller i historien, der har vundet tre verdensmesterskaber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P