1 min læsningMedie: Rosenborg vil hente Fossum hjem til Norge

AaB's Iver Fossum har kontraktudløb i AaB til sommer, og det vil norske Rosenborg udnytte.

1 min læsning
Norske Rosenborg vil angiveligt hente AaB's Iver Fossum hjem til Norge, når hans kontrakt i Aalborg udløber til sommer.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han var flyvende i sidste sæson, mens denne sæson har været mere la-la.

Norske Iver Fossum var med sine otte mål stærkt medvirkende til, at AaB i sidste sæson sluttede som firer i Superligaen.

Allerede i sommer var der derfor rygter om et skifte for den tidligere Hannover-spiller, men Fossum blev i AaB, og med kontraktudløb til sommer, går han derfor ind i sit sidste halvår, når 2022 bliver til 2023.

Det betyder, at Fossum fra nytår er fri til at forhandle med interesserede klubber, og dem skulle der ifølge Ekstra Bladets oplysninger være et par stykker af.

Først og fremmest skulle den sovende kæmpe i norsk fodbold, Rosenborg, være interesseret i at hente Fossum hjem til Norge, men Rosenborg kan få konkurrence fra Skandinavien.

Danskerklubben Malmö skulle nemlig også have følehornene ude, og svenskerne menes potentielt at kunne overhale Rosenborg.

AaB afviste i sommer et bud på Iver Fossum fra polske Lech Poznan, og nu lader nordjyderne altså til at miste midtbanespilleren uden nogen form for økonomisk kompensation.

Iver Fossum kom til AaB fra Hannover 96 i sommeren 2019. AaB menes ved den lejlighed at have betalt tyskerne en overgangssum på 500.000 euro – svarende til cirka 3,7 millioner danske kroner.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer