Gode nyheder til Everton: Calvert-Lewin nærmer sig comeback
Everton er i gang med en vanskelig sæson i Premier League, men nu er der gode nyheder på vej på til Liverpool-klubben.
Han har bare spillet en fjerdedel af Evertons Premier League-minutter i denne sæson.
Dominic Calvert-Lewin sad ude med en knæskade i Evertons første ni kampe, og efter seks kampe i streg med stigende spilletid, blev han igen ramt af en skade.
Everton-angriberen var derfor ikke med i Evertons sidste ligakamp inden VM, men VM-pausen har været godt ved Calvert-Lewin og Everton, for den 25-årige angriber nærmer sig nu endnu et comeback.
– Dominic slutter sig til os til træningen i morgen, og kan potentielt være klar til kampen mod Wolves, men det tør jeg ikke love, for han har haft nogle forskellige skade, men vi håber at kunne få ham kampklar, forklarer manager Frank Lampard.
Everton tager på Boxing Day den 26. december mod Premier Leagues bundprop i det, der må karakteriseres som et vaskeægte bundopgør.
Evertons placering på en 17.plads i Premier League – ét point over nedrykningsstregen taler sit tydelige sprog, og derfor vil det selvsagt betyde meget at få klubbens mest målfarlige spiller tilbage.
– Han er enormt vigtig, men nogle ting er ude af ens kontrol, og skader er en af de ting, og det er bestemt ikke på grund af manglende vilje hos hverken Dominic selv eller den medicinske stab, forklarer Frank Lampard.
Calvert-Lewin har kun spillet fuld tid i én Premier League-kamp i denne sæson, ligesom han kun er kommet på måltavlen en enkelt gang.