1 min læsningMartinez kunne have valgt Arsenal: Hvis du vil have mig, tager jeg til Manchester

Det kommer næppe som den store overraskelse, at Erik ten Hag var manden bag Lisandro Martinez' skifte til Manchester United denne sommer.

1 min læsning
Lisandro Martinez var tæt på at skifte til Arsenal, men Erik ten Hag sørgede for, at han i stedet kom til Manchester United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Forventninger var ikke ligefrem skyhøje, da Manchester United i sommer købte Lisandro Martinez i Ajax for små 60 millioner euro.

En midterforsvarer på 175 centimeter ville aldrig kunne begå sig i Premier League, lød et af kritikpunkterne, som den nykårede verdensmester dengang måtte lægge øre til.

Lisandro Martinez havde i sine tre sæsoner i Ajax haft Erik ten Hag som cheftræner, og havde det ikke været for den hollandske manager, så var den 24-årige argentiner næppe havnet i Manchester United.

Han var dog efter alt at dømme havnet i Premier League alligevel. Det afslører Erik ten Hag her små fem måneder efter argentinerens skifte til Manchester United.

– Martinez ønskede at forlade Ajax i sommer. Hvis ikke vi havde købt ham, havde han skiftet til Arsenal. Han var en af deres topprioriteter, forklarer Erik ten Hag til Voetball International.

Avis: Manchester United har forlænget med fire spillere – De Gea udeladt

– Licha [Martinez’ øgenavn, red.) ringede til mig og sagde: ‘Jeg forlader Ajax. Jeg kan skrive under med Arsenal, men hvis du vil have mig, så kommer jeg til Manchester United’, lyder det videre fra Ten Hag.

Lisandro Martinez har startet samtlige Manchester Uniteds 14 kampe i Premier League i denne sæson, og kun to gange er han blevet skiftet ud.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer