Legende om Ronaldo: Har svært ved at tro, at han kan finde et hold
Den tyske fodboldlegende Lothar Matthäus udtaler sig nu om Cristiano Ronaldo, der fortsat er på jagt efter en ny klub.
Cristiano Ronaldo er fortsat på klubjagt efter det dramatiske brud med Manchester United kort før VM-slutrunden blev sat i gang.
Dog tyder noget på, at det ikke ligefrem er en let opgave for portugiseren, der kan have svært ved overhovedet at finde et hold.
Det mener den tyske fodboldlegende Lothar Matthäus i hvert fald:
– Der er ingen tvivl om, at Ronaldo var en fantastisk spiller, men nu har han skadet sit ry, indleder Matthäus til Bild og fortsætter:
– Jeg har svært ved at tro, at han kan finde en plads på et hold. Jeg har lidt ondt af Ronaldo.
Bundesliga-boss med vild påstand: Ronaldo er blevet tilbudt til alle Champions League-klubberPå rygtebasis skulle Cristiano Ronaldo have et lukrativt tilbud liggende fra saudiarabiske Al-Nassr, men han skulle angiveligt afvente en kontraktunderskrivelse, da han fortsat jagter en klub i Europa.