
Storkamp mod Liverpool venter Manchester City: Vi har 4-5 spillere klar
Pep Guardiola er ikke ligefrem begejstret over udsigten til, at Manchester City skal i kamp på torsdag.

VM-slutrunden er endegyldigt forbi, og det betyder, at klubfodbolden så småt vender tilbage.
Her er der allerede torsdag et sandt brag i Carabao Cup på programmet, når Manchester og Liverpool tørner sammen på Etihad Stadium i ottendedelsfinalen.
Spørger man Pep Guardiola, så er han dog bare ikke begejstret over udsigten til, at hans mandskab allerede skal i aktion igen. Det fortæller han ifølge Daily Mail:
– Vi har omkring fire eller fem førsteholdsspillere klar. Vi må se, hvordan de andre kommer tilbage, siger Pep Guardiola således og fortsætter:
– Vi har ikke spillere, men de store fodboldhjerner har lavet dette program, så vi spiller.

Kampen mellem Manchester City og Liverpool begynder torsdag den 22. december klokken 21:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.