VM 2026

Stolt Marokko-landstræner: Vi har givet børnene lov til at drømme

Det var en meget stolt marokkansk landstræner, der mødt pressen efter VM-bronzekampsnederlaget til Kroatien.

Stolt Marokko landstræner Walid Regragui.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Marokko præsterede rigtig flot ved denne udgave af VM, hvor holdet nåede hele vejen til semifinalen og endte med en placering som nummer fire ved VM efter bronzekampsnederlaget til Kroatien lørdag eftermiddag.

Derfor er der stor grund til at være glad og stolt, mener Walid Regragui, som blev udnævnt som Marokkos landstræner mindre end tre måneder før turneringens start.

I et interview efter nederlaget til Kroatien satte Regragui ord på landsholdets VM-præstation, som han mener har overrasket alle fodboldseere i hele verden.

Skadesfrygt før VM-finalen: Stor fransk profil tvivlsom

– Vi kæmpede til det sidste. Vi fik en chance på 0,01 procent for at vinde VM. Nu er vi et af de fire bedste hold i verden. Hvis du fortalte mig, at vi ville nå så langt før turneringen blev skudt i gang, så havde jeg taget den med det samme, udtalte Regragui ifølge The Athletic og forsatte:

– Fodbold får folk til at drømme, især børn. Vi har givet dem lov til at drømme, holdt drømmene i live. Og nu drømmer de om at blive fodboldspillere og komme til VM. Det er uvurderligt.

Med den overraskende VM-semifinaleplads førte Regragui det marokkanske landshold længere end nogen anden afrikansk nation nogensinde har været før i VM-sammenhæng.

Se video med nogle af de største VM-overraskelser gennem tiden øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P