LaLiga

Medie: FC Barcelona jagter ny højreback – økonomien er en enorm udfordring

FC Barcelonas manager, Xavi, er efter sigende desperat efter at forstærke klubben på højrebacken, men økonomien er ikke til det.

FC Barcelona jagter højreback
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jules Koundé, Alejandro Balde, Sergi Roberto, Hector Bellerín og Roald Araujo.

Fem forskellige spillere har varetaget pladsen som højreback for FC Barcelona indtil videre i denne sæson. Og det vidner tilsyneladende om, at FC Barcelonas manager Xavi ikke er helt tilfreds med spillerne han har til rådighed på positionen.

Der skulle angiveligt også være noget om snakken. Det spanske medie, Marca, melder således lørdag, at Xavi meget gerne vil forstærke klubben på højreback-positionen allerede i januar. Men det ønske kommer formentligt ikke til at gå i opfyldelse.

Messi kan blive Barca-helt endnu engang: VM-bonus venter

Ifølge mediet tyder alt nemlig på, at Xavi mindst skal vente til sommerens transfervindue, før han kan få sit ønske opfyldt.

Og det er igen økonomien, der spiller FC Barcelona et pus. Det skulle angiveligt være de såkaldte ‘Financial Fairplay-regler’, der presser klubben, da lønmassen i Barca-omklædningsrummet, som det ser ud nu, er for stram.

Det stopper dog ikke Xavi i sin jagt. Rygterne går blandt andet på, at man har udset sig flere spillere, der kan træde til som forstærkninger. Én af ​​favoritterne skulle angiveligt være Juan Foyth fra Villarreal, mens Benjamin Pavard, Thomas Meunier og Diogo Dalot skulle være andre navne på bordet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P