Gode nyheder for Frankrig: Forsvarsduo tilbage efter sygdom
Frankrig har både før og under VM været markant ramt af skader, men nu er der godt nyt for Didier Deschamps og Les Bleus.
De startede begge semifinalen mod Marokko, men så blev de ramt.
Hverken Raphaël Varane eller Ibrahima Konaté trænede med den franske trup fredag, da de begge måtte holde sig på hotelværelserne som følge af en virus-infektion.
Lørdag var begge midterforsvarer dog tilbage i den franske trup ved middagstid, og ligesom det var tilfældet i semifinalen, så ser Frankrig altså ud til at kunne få et Liverpool/Manchester United-makkerpar i midterforsvaret i VM-finalen søndag.
Den franske landstræner, Didier Deschamps, har roteret ganske markant blandt sine forsvarsspillere under Frankrigs første seks kampe ved VM.
Nogle af udskiftningerne har været tvungne som følge af skader, mens det i andre tilfælde har været grundet taktiske dispositioner.
Sygdom i den franske VM-trup: Deschamps giver opdatering frem mod VM-finalenBayern Münchens Dayot Upamecano har således spillet fuld tid i fire af Frankrigs seks kampe ved VM, mens Konaté har spillet tre kampe fra start og blev indskiftet til det sidste kvarter i kampen mod Danmark. Raphaël Varane sad på bænken i Frankrigs første kamp mod Australien, og både mod Danmark og Tunesien blev han skiftet ud sidst i kampene. i knockout-fasen har han spillet fuld tid i alle tre kampe.
Mens der altså er positive nyheder i de defensive geledder, så trænede Kingsley Coman ikke med holdkammeraterne lørdag. Også han har været smittet og måtte derfor forblive på sit hotelværelse, skriver franske L’Équipe.