LaLiga

Transferjournalist: Endrick skifter til Real Madrid – får lang kontrakt

Det unge brasilianske stjerneskud, Endrick, har nu angiveligt underskrevet den kontrakt, der sender ham til Real Madrid.

Endrick skifter til Real Madrid.
Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix

Der har været megen snak om en snarlig afgørelse i hele sagaen om det brasilianske stortalent, Endrick.

Og nu skulle de sidste brikker angiveligt endelig være faldet på plads.

Den blot 16-årige Endrick har ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano underskrevet en kontrakt med Real Madrid inden for de seneste 24 timer. Kontrakten skulle ligeledes være godkendt af FIFA, mens også det første lægetjek skulle være bestået.

Dermed skifter Endrick angiveligt til Real Madrid på en treårig kontrakt gældende fra kort efter spillerens 18-års fødselsdag – fra juni 2024 til 2027. Desuden skulle kontrakten indeholde en klausul, der gør det muligt at forlænge kontrakten med yderligere tre år – altså til 2030.

Ifølge det brasilianske medie Globo lander den samlede pris for Endrick på hele 72 millioner euro – svarende til i omegnen af 536 millioner kroner.

Et beløb der angiveligt skulle indeholde alt – inklusiv overførselssum, bonusser, Skat og agenthonorar.

Endrick stiller krav til Real Madrid: Én spiller kan ødelægge transferen

Den blot 16-årige brasilianer har i denne sæson spillet syv kampe for førsteholdet i sin nuværende klub Palmeiras. Her er det blevet til tre mål samt en enkelt assist.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P