LaLiga

Medie: FC Barcelona i Depay-dilemma – kun én klub har interesse

FC Barcelona står over for et dilemma, da klubben ønsker at sælge Memphis Depay for en transfersum, mens spilleren gerne vil gå kvit og frit.

Memphis Depay. FC Barcelona. Salg.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Barcelona er opsatte på, at Memphis Depay skal forlade klubben i den nærmeste fremtid.

Men samtidig ønsker klubben også at modtage en vis transfersum for et potentielt salg.

Og det kan blive problematisk for catalanerne, da Depay har kontraktudløb allerede til sommer, hvilket gør ham i stand til snart at kunne forhandle frit med alverdens klubber.Det skriver det spansk medie SPORT.

Derfor skal de to parter mødes frem mod det kommende transfervindue i januar for at diskutere sig frem til en handlingsplan, der kan tilfredsstille dem alle.

Dermed ser det ifølge mediet ud til, at der igen kommer til at være tovtrækkeri mellem FC Barcelona og Memphis Depay, ligesom det også gjorde sig gældende i løbet af det seneste transfervindue, hvor Barcelona ønskede at sælge Depay, mens spilleren selv ønskede at blive.

Den helt store problematik er efter sigende, at der kun er en enkelt klub, der er interesseret i at betale en transfersum for Depay med henblik på spillerens kontraktsituation. Og det er den tyrkiske klub Galatasaray, hvilket angiveligt ikke er noget, der tiltrækker Memphis Depay.

Medie: Barcelona har fundet erstatningen for Busquets – må betale klausulen

Mens Barcelona er opsatte på ikke at lade hollænderen rejse gratis, så er Depay ifølge mediet modsat godt tilfreds med at kunne gå kvit og frit med henblik på at forhandle en gunstig kontrakt i hus hos sin kommende arbejdsgiver.

Memphis Depay skiftede til FC Barcelona i sommeren 2021 fra franske Lyon. Siden da er det blevet til 41 optrædener med 14 mål og to assists til følge. I denne sæson er det dog blot blevet til tre kampe for klubben for den 28-årige hollænder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P