Fransk semifinalehelt varmer op til søndag: Messi skræmmer os ikke
Det franske landshold frygter på ingen måder Argentina og Lionel Messi, som søndag venter de forsvarende verdensmestre i VM-finalen.
Theo Hernández blev onsdag aften fransk nationalhelt, da han tidligt i semifinalen mod Marokko bragte Frankrig i front med 1-0 og dermed var med til at spille nationen i VM-finalen.
Her venter der søndag et sandt finalebrag mod Argentina og en velspillende Lionel Messi, som franskmændende dog på ingen måder frygter.
– Messi skræmmer os ikke. Argentina er et fremragende hold, men vi har et par dage til at forberede os, siger Theo Hernández således ifølge Eurosport til RAI Sport.
Her sætter han også ord på det faktum, at Frankrig nu skal spille sin anden VM-finale i træk:
– Det er vildt at spille to VM-finaler i træk.
– Vi vil arbejde stenhårdt for at vinde finalen. Nu skal jeg restituere, for jeg er træt. Men det føles virkelig godt at have vundet semifinalen, lyder det fra AC Milan-spilleren.
Pengeregn i Qatar: Så meget tjener Frankrig og Argentina på VM-finalenFinalen mellem Argentina og Frankrig bliver spillet på søndag den 18. december klokken 16:00 og kan følges direkte på både DR1 og TV 2.