Premier League

Zlatan om Ronaldos United-exit: Alle passer deres eget selvbillede

Cristiano Ronaldos exit fra Manchester United er blevet vendt og drejet flere steder, og nu giver den store svensker, Zlatan Ibrahimovic, sit besyv med.

Zlatan Ibrahimovic giver nu sit besyv med om Cristiano Ronaldos exit fra Manchester United.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic har stået overfor hinanden på grønsværen 13 gange, men aldrig har de stået på samme side af kridtstregerne.

De har dog begge en fortid i både Juventus og Manchester United, ligesom de begge har repræsenteret en af de to største klubber i spansk fodbold.

Begge har også været involveret i ganske kontroversielle og bemærkelsesværdige exitter fra klubber – senest eksemplificeret ved Ronaldos farvel til Manchester United.

Spørger man den store svensker, så kommer den brede offentlighed dog aldrig til at høre den fulde historie om Ronaldos afsked med den engelske storklub.

– Hans exit fra United, jeg tror aldrig vi får sandheden at høre. De siger det, de har lyst til at sige; Han (Ronaldo, red.) siger, hvad han er nødt til at sige for at beskytte sig selv, og så har man træneren [Erik ten Hag], som siger de her ting for at beskytte sig selv.

Ten Hag om Ronaldo: Interviewet kunne man som klub ikke acceptere

– Så siger klubben nogle ting – ikke som mig, jeg vil fortælle jer det, som det virkelig var sket, men vi er alle forskellige. Alle passer på deres eget selvbillede. For mig er det perfekte billede at være sig selv, siger Ibrahimovic til reportere i Qatar ifølge Daily Mail.

Cristiano Ronaldo gav i november et kontroversielt interview til den britiske tv-personlighed Piers Morgan, hvor han i klare og markante vendinger kritiserede klubben, som han på daværende tidspunkt stadig var kontraktligt forpligtet til.

Ronaldo forlader United med øjeblikkelig virkning

Det fik den 22. november de to parter til at skilles i det, der udadtil lignede et mindeligt brud.

Zlatan Ibrahimovic forlod selv både FC Barcelona og Juventus på måder, der ikke vakte begejstring hos klubbernes fans.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P