
Neestrup i klar udmelding: Angriber er færdig i klubben
F.C. København har angiveligt allerede besluttet sig for, at én af klubbens angribere skal finde sig en ny klub til januar.

Det ser ud til, at F.C. København bliver en angriber fattigere i løbet af det kommende transfervindue i januar.
Det står klart onsdag, efter cheftræner i FCK, Jacob Neestrup, har slået det fast, at Khouma Babacar skal se sig om efter en ny klub.
Det fortæller Neestrup i et interview med B.T.
Ifølge cheftræneren er tiden inde til, at Babacar finder nye græsgange, da han ikke er med i klubbens fremtidsplaner.
– Han skal videre. Hans kompetencer, hvor han har en enorm spidskompetence i at skulle løbe dybt, kommer ikke så godt til sin ret i vores system nu, hvor vi spiller med én angriber. Han blev hentet til en formation, der primært lignede en 4-4-2.

Khouma Babacar skiftede til hovedstadsklubben så sent som i januar, hvor han kom til på en fri transfer fra den italienske klub Sassuolo.
Det er i alt blevet til 17 kampe i FCK-trøjen med tre mål og to assists til følge. I denne sæson er det blot blevet til 55 minutters spilletid fordelt på tre kampe for den 29-årige senegaleser.