Patrick Mortensen kan slå Duncans rekord: Mon ikke jeg når det
AGF-angriberen vil efter alt at dømme slå Morten 'Duncan' Rasmussens rekord for flest superligamål for AGF.
Patrick Mortensen har 79 mål op til Morten ‘Duncan’ Rasmussens rekord for flest mål i Superligaen.
Der er dog ét punkt, hvor den nuværende AGF-angriber formentlig allerede til foråret vil slå den tidligere AGF-angriber.
Patrick Mortensen har nemlig scoret 56 mål i Superligaen for AGF, og det er blot to færre end ‘Duncan’ af to perioder scorede for AGF i Superligaen.
Dermed er sandsynligheden for, at Patrick Mortensen allerede til foråret overhaler Superligaens all-time topscorer, overhængende, og det ville ikke gøre ham noget.
– Det vil selvfølgelig gøre mig utrolig stolt. Det er en rekord, der har stået i lang tid. Det er selvfølgelig noget, jeg går efter. Det er ikke noget, jeg tænker så meget over i hverdagen, jeg tror bare det ville stresse mig mere, end det ville gavne , men mon ikke jeg når den på et tidspunkt, siger Patrick Mortensen til Eurosport.
AGF’s all-time Superligatopscorer ligger tæt i toppen, for mens ‘Duncan’ fører med 58 scoringer, så er Peter Graulund bare fire mål efter med 54 scoringer i Superligaen for AGF.
I modsætning til Patrick Mortensen når Graulund dog næppe rekorden.