Europæisk Fodbold

Højlund scorede for Atalanta mod Frankfurt

Rasmus Højlund var eneste dansker i trupperne, da Atalanta og Eintracht Frankfurt fredag aften mødtes.

Den danske angriber, Rasmus Højlund, scorede det udlignende mål, da Atalanta og Frankfurt fredag aften spillede 2-2 i en træningskamp.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Hverken Joakim Mæhle eller Jesper Lindstrøm var med, men det var Rasmus Højlund til gengæld.

Atalantas årlige Trofeo Bortolotti-kamp til minde om klubbens to tidligere præsidenter, Achille og Cesare Bortolotti, var fredag aften en kamp mellem Atalanta og Eintracht Frankfurt.

Det blev en kamp, som tyskerne trak sig sejrrigt fra, men på grund af en dansk scoring skulle kampen helt ud i straffesparkskonkurrence.

Ademola Lookman bragte italienerne foran 1-0 på oplæg af danske Rasmus Højlund, men mens hans landsmænd kæmpede i VM-kvartfinalen i Qatar, scorede argentinske Lucas Alario to minutter på hver sin side af pausen, så tyskerne førte 1-2.

Den føring ændrede danske Rasmus Højlund dog på efter 50 minutter, da scoringssituationen blev vendt på hovedet, og Ademola Lookman serverede bolden for danskeren, der kunne udligne for Atalanta.

Derfor skulle kampen afgøres i en straffesparkskonkurrence, og fik gæsterne lov at starte, og i sit hjemland gav Luca Pellegrini Frankfurt føringen. Rafael Toloi brændte italienernes første forsøg, og da der ikke blev brændt yderligere, løb Eintracht Frankfurt med Trofeo Bortolotti.

Rasmus Højlund sparkede ikke for Atalanta.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P