Europæisk Fodbold

Markant UEFA-straf til F.C. København

F.C. København bliver nu straffet af UEFA for flere ting fra kampen i Parken mod Dortmund.

UEFA tildeler F.C. København markant straf for brugen af pyroteknik i Champions League-kampen mod tyske Dortmund.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Sektion 12 skal lukkes, og så skal F.C. København betale op mod 600.000 kroner i bøde.

Det er bestemt ikke nogen mild straf, som F.C. København torsdag har modtaget fra UEFA.

De danske mestre straffes for brud på regler i forbindelse med hjemmekampen i Champions League mod tyske Dortmund.

Særligt det store pyro-show i pausen rammer nu den københavnske klub, for det betyder, at Parkens B-tribune, den tribune som huser fangrupperingen Sektion B, skal lukkes til næste UEFA-relaterede hjemmekamp.

Ydermere koster brugen og kast af pyroteknik en bøde på 40.000 euro – svarende til cirka 300.000 kroner.

For F.C. København er det dog ikke gjort med straffen for fansenes burg af pyroteknik.

Klubben tildeles yderligere en bøde på 15.000 eur0 (111.000 kroner) for ikke at have aflåst alle adgangsveje fra tribunen til banen, samt en bøde på 14.000 euro (104.000 kroner) for at have blokeret en ‘offentlig vej’.

Straffes for provokation mod Brøndby og Dortmund

Også en bøde på 10.000 euro (75.000 kroner) venter de danske mestre for at ‘vise en provokerende besked’.

Den besked er efter alt at dømme F.C. København-fansenes banner, hvor der stod noget i stil med:

– BVB/BIF: At angribe familier, børn og kvinder – et venskab bygget på fejhed.

I alt beløber bøderne til F.C. København sig til i 79.000 euro, hvilket svarer til næsten 600.000 kroner.

Lukningen af Sektion 12 kommer efter alt at dømme til at ske efter sommerferien, hvis F.C København spiller sig til europæisk kvalifikation.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P