VM 2026

Besøgstal i Qatar skuffer – når ikke målet

Der skal et mindre mirakel til, hvis VM i Qatar skal blive den besøgssucces, som værter på forhånd havde forventet.

Besøgstallene for VM i Qatar lever ikke op til de høje forventninger, arrangørerne på forhånd havde sat.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

56 ud af VM’s i alt 64 kampe er færdigspillet, og selvom der nu kun venter storkampe, så når VM i Qatar ikke sin besøgsmålsætning.

Målsætningen lød forud for turneringsstarten på i alt 1,2 millioner besøgende i det lille arabiske land, men indtil videre er det ‘kun’ blevet til 765.000.

Der mangler altså 435.000 besøgende forud for turneringens sidste otte kampe, hvis de arabiske værter skal nå målsætningen, og med gruppekampene overstået, virker det til at være yderst urealistisk.

Med kun otte nationer tilbage ud af de i alt 32 deltagende nationer er flere fans således rejst hjem, og med i alt ti dage tilbage af den 28 dage lange turnering virker det usandsynligt, at over 400.000 yderligere kommer til ørkenstaten.

Organisatørerne bag VM havde ifølge The Guardian udpeget dagene mellem den 24. og 28. november som de mest travle dage på turistfronten i Qatar, og det menes, at over halvdelen af de 765.000 besøgende er taget hjem igen.

Endnu er håbet om at nå målsætningen dog ikke helt slukket hos værtsnationen.

DBU donerer beløb til migrantarbejdere i Qatar baseret på antal mål

– Med over en uge tilbage af turneringen er en bølge af nye besøgende begyndt at komme til fra nationer, som har klaret sig til kvartfinalerne, lyder det fra en unavngiven official ifølge The Guardian.

Den britiske medie skriver desuden, at der ventes store besøgstal forud for de sidste kampe, da Qatar har hævet indrejserestriktioner for statsborgere og bosiddende i de omkringliggende Golfstater.

En rapport viser, at der til de 52 første kampe ved VM var i alt 2,65 millioner tilskuere. Det er ifølge FIFA flere, end på samme stadie af VM-turneringen i Rusland i 2018.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P