
Thomas Tuchel står klar i kulissen: Vil sige ja tak til dette job
Thomas Tuchel blev tidligere på sæsonen fyret i Chelsea, men nu skulle tyskeren have udset sig et nyt job.

Det tyske landshold storskuffede for anden VM-slutrunde i træk, da de allerede i gruppespillet blev sendt hjem.
Her er der efterfølgende blevet spekuleret i landstræner Hansi Flicks fremtid, som skulle være til diskussion i det tyske fodboldforbund. Skulle det ende med en fyreseddel, står der angiveligt en særdeles kompetent afløser klar i baggrunden.
Det melder den tyske Bild-journalist Christian Falk.
Her skulle Thomas Tuchel, der tidligere på sæsonen blev fyret i Chelsea, nemlig være klar til at påtage sig opgaven, hvis muligheden skulle opstå.
Her venter der nemlig tyskerne en stor fodboldbegivenhed i 2024, hvor nationen skal være værter for EM-slutrunden.

Thomas Tuchel har foruden Chelsea også tidligere stået i spidsen for Paris Saint-Germain, Borussia Dortmund og Mainz.