
Marokko slog Spanien efter straffesparkskonkurrence og er kvartfinaleklar
Man skulle helt hen til en straffesparkskonkurrence for at finde afgørelsen på ottendedelsfinalen mellem Marokko og Spanien.

Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Tirsdag bliver de to sidste hold til kvartfinalerne ved VM-slutrunden fundet, hvor kampen mellem Marokko og Spanien var det første opgør til at blive afgjort.
Her måtte nationerne ud i en altafgørende straffesparkskonkurrence efter 0-0 i ordinær og forlænget spilletid, hvor Marokko blev kampens vinder.

Her blev den marokkanske Sevilla-målmand Bono afgørende med tre reddede straffespark og sikrede dermed Marokko en plads videre til kvartfinalen, hvor vinderen af opgøret mellem Portugal og Schweiz venter på lørdag.