Efter vilde uruguayanske optøjer: Spiller risikerer 15 spilledages karantæne
Tumulten efter kampen mellem Uruguay og Ghana kan få alvorlige konsekvenser for specielt én af Uruguays spillere.
Der var stor tumult, da Uruguay fredag blev sendt ud af VM 2022 i Qatar. Her rasede de uruguayanske spillere over kampens tyske dommer, Daniel Siebert.
Siebert gik nemlig ikke ud til gennemsyn ved VAR-skærmen i forbindelse med et potentielt Uruguay-straffespark i kampens slutminutter – et straffespark, der, hvis det resulterede i en scoring, kunne have sendt Uruguay videre fra gruppespillet.
Der har siden da været skrevet meget om potentielle konsekvenser af flere af Uruguay-spillernes adfærd. Blandt andet Edison Cavani, der slog til og væltede VAR-skærmen på vej ud i omklædningsrummet.
En anden spiller, som også var yderst indblandet i seancen var Jose Gimenez. Og han kan ifølge Mundo Deportivo risikere at rende ind i en særdeles hård straf.
Og det skyldes angiveligt to ting. Først og fremmest viser en ny video nemlig Gimenez udtale sig yderst kritisk om kampens dommere. Her udtaler han:
“De er alle sammen en flok tyve, de her l***rsønner. Ja, optag mig. Søn af l*****”
Rasende Cavani smadrer VAR-skærm efter VM-exitDerudover viser en anden video, Gimenez ramme en FIFA-officer i baghovedet med albuen. Og det er denne situation, som eftersigende kan få alvorlige konsekvenser for Gimenez.
Ifølge Mundo Deportivo kan Jose Gimenez risikerer at få en karantæne på 15 spilledage eller en udelukkelse fra fodbold i et passende tidsrum, hvis hændelsen bliver rapporteret.
Se hændelsen her
Mediet påpeger dog, at det endnu ikke er klart, om hændelsen er blevet rapporteret i kampens efterspil. Derfor er intet endnu fast.
Samtidig er det heller ikke klart, om et potentielt forbud vil gælde for landskampe, eller om noget af det vil blive overført til hans klubhold, Atlético Madrid.
Hvis hændelsen er inkluderet i rapporten vil sagen blive vurderet efter FIFA’s disciplinære kodeks og i henhold til disciplinærlovens artikel 12. Og det er denne, der kan resultere i, at Giménez kan blive tildelt den lange karantæne. Alt afhænger altså af, om hændelsen er blevet rapporteret.