VM 2026

Australien røg ud og imponerede: Ikke set siden Pelé

Australien røg lørdag aften ud af VM, da de tabte knebent til Argentina. Undervejs blev holdets yngste spiller historisk.

Australien røg ud af Vm mod Argentina i ottendedelsfinalen, men 18-årige Garang Kuol satte rekord som yngste spiller i knockout.
Foto:Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Pelé bragede i 1958 ind på VM-scenen, da han førte Brasilien hele vejen til trofæet.

Så langt kommer australiens Garang Kuol under ingen omstændigheder, for Australien røg lørdag ud til Argentina i VM’s ottendedelsfinale.

Garang Kuol blev skiftet ind efter 71 minutter i lørdagens kamp, og dermed er han den yngste spiller i en VM-knockoutkamp siden Pelé i 1958.

Den 18 år og 79 dage gamle australier er dog ikke for alvor tæt på at tage rekorden fra Pelé, som kun var 17 år og 249 dage gamle, da han trådte ind på den store scene ved VM i Sverige, hvor han med to scoringer mod værtsnationen var med til at afgøre finalen til brasilianernes fordel.

Kuol repræsenterer lige nu hjemlandets Central Coast Mariners, men engelske Newcastle færdiggjorde allerede i september en aftale, der til januar sender sudansk-fødte Kuol til det nordøstlige England.

Kuol er angriber og vurderes af Tranfsermarkt til at have en værdi på små seks millioner danske kroner. Newcastle menes dog kun at have betalt 2,6 millioner kroner for ham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P