3F Superligaen

Tyrkiske medier: Galatasaray lurer på Brøndby-profil

Et rygte helt tilbage fra foråret 2020 er på det seneste genopstået i Tyrkiet, hvor storholdet Galatasaray meldes interesseret i Brøndbys midtbanespiller.

Den tyrkiske storklub fra IStanbul, Galatasaray, skulle ifølge tyrkiske medier være interesseret i at tilknytte Brøndbys dansk tuneser Anis Slimane til holdet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Victor Nelsson og Mathias Ross kan få nyt dansk blod til Istanbul og Galatasaray.

Den tyrkiske storklub skulle nemlig være interesseret i at hente Brøndbys Anis Ben Slimane i Brøndby, skriver flere tyrkiske medier lørdag.

Slimane, der er født og opvokset i Danmark og også har dansk statsborgerskab, repræsenterede Tunesien ved VM, hvor han var med til at spille uafgjort 1-1 mod Danmark i gruppespillet.

Det er dog ikke nødvendigvis VM-præstationerne, der har gjort, at Galatasaray har fået øje på den 21-årige midtbanespiller i Brøndby.

Tilbage i april 2020 meldte det tyrkiske medie, Aksam, nemlig, at Galatasarays daværende træner, Fatih Terim, var interesseret i dansk-tuneseren, der dengang blot var 19 år gammel.

Den interesse skulle Galatasarays nye træner, Okan Buruk, have genoptaget, efter han har modtaget fine referencer om Slimane fra sit scouting-hold.

Medie erfarer: Brøndby IF vil sælge midtbaneprofil efter VM-slutrunden

Det skriver medierne Fotomac og Aksam samstemmigt.

Begge medier skriver også, at Anis Slimane har en værdi på 3,5 millioner euro, eller det der svarer til cirka 26 millioner kroner. Det er dog tvivlsomt, at Brøndby er villige til at lade tyrkerne slippe så billigt.

Slimane har kontrakt i Brøndby til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P