Southgate forsikrer: Vi er klar til straffesparkskonkurrence
Straffesparkskonkurrencer har længe været et nationalt traume i England, men hvis det skulle komme så langt mod Senegal, så er englænderne klar.
England er trådt ind i den fase af VM, der i sidste ende kan blive afgjort i en straffesparkskonkurrence.
Således er søndagens ottendedelsfinale mod Senegal også vind eller forsvind for ‘Three Lions’, men selvom straffesparkskonkurrence længe har været et nationalt trauma i England, så er de denne gang yderst forberedte.
– Vi er forberedte. Vi har haft en proces, som vi har fulgt. Vi har vundet to ud af tre straffesparkskonkurrencer og set på, hvordan vi kan forbedre os. Men selvfølgelig er der også mange andre aspekter, som vi skal have styr på, lyder det fra den engelske landstræner, Gareth Southgate, ifølge Sky Sports.
– Vi går efter at vinde kampen mod Senegal i ordinær spilletid og dermed undgå forlænget spilletid og straffespark. Hvis vi er nødt til at gå ud over det, så er vi nødt til at være mentalt og fysisk klar. Det tror jeg på, at vi er, lyder det videre fra Southgate.
Siden 1990 har England deltaget i ti betydende straffesparkskonkurrencer, og selvom Southgate har ret i, at de har vundet to af de seneste tre, så ser den historien anderledes dyster ud.
Englands straffesparkskonkurrencer siden 1990:
VM 1990: Vesttyskland 1-1 England (Vesttyskland vinder 4-3 på straffe)
EM 1996: Spanien 0-0 England (England vinder 4-2 på straffe)
EM 1996: Tyskland 1-1 England (Tyskland vinder 6-5 på straffe)
VM 1998: Argentina 2-2 England (Argentina vinder 4-3 på straffe)
EM 2004: Portugal 2-2 England (Portugal vinder 6-5 på straffe)
VM 2006: England 0-0 Portugal (Portugal vinder 3-1 på straffe)
EM 2012: England 0-0 Italien (Italien vinder 4-2 på straffe)
VM 2018: Colombia 1-1 England (England vinder 4-3 på straffe)
Nations L. 2019: Schweiz 0-0 England (England vinder 6-5 på straffe)
Em 2020: Italien 1-1 England (Italien vinder 3-2 på straffe)