‘Forræderen’ Partey byttede trøjer med national-fjenden

Arsenal-spilleren Thomas Partey er kommet i modvind, efter han byttede trøje med hele Ghanas største fodboldmæssige fjende, Luis Suarez.

Thomas Partey er blevet upopulær i sit hjemland, efter han byttede trøjer og krammede med Luis Suarez.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre kampe og i alt 151 minutter har de spillet sammen.

Thomas Partey forlod Atletico Madrid til fordel for Arsenal i oktober 2020, kort efter Luis Suarez var kommet til den spanske hovedstadsklub fra FC Barcelona.

Fredag stod de to overfor hinanden, da Uruguay trods en 2-0-sejr måtte følge Ghana ud af VM-slutrunden i Qatar.

Efter kampen blev de to tidligere holdkammerater fotograferet i midt i både et trøjebyt og et kram, og det er ikke faldet i god jord hos de ghanesiske fodboldfans.

Luis Suarez er nemlig ikke ligefrem den mest populære mand i den afrikanske nation, efter han i 2010 var voldsomt medvirkende til, at Ghana røg ud af VM-slutrundens kvartfinale.

Ghana kunne være blevet det første afrikanske hold i en VM-semifinale, og efter 1-1 i ordinær spilletid var Dominic Adiyiah i den forlængede spilletid millimeter fra at sende Ghana videre.

Foto: Ritzau/Scanpix

På målstregen tog Luis Suarez dog hånden til hjælp og blokerede hovedstødsforsøget. Det kostede et rødt kort til Suarez samt et straffespark til Ghana, men da Asamoah Gyan sendte straffesparket via overliggeren og over mål, skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence.

I straffesparkskonkurrencen vandt Uruguay 4-2, og efterfølgende blev Luis Suarez lagt for had i Ghana for den kyniske men effektive situation.

Den situation havde Thomas Partey formentlig gjort klog i at huske, for fredagens trøjebyt har ikke gjort ham populær i hjemlandet.

Ghana kunne have klaret sig med en uafgjort mod Uruguay, mens Uruguay skulle have vundet med ét mål mere for at sikre avancement. De to nationer måtte i stedet se Portugal og Sydkorea snuppe Gruppe H’s to billetter til ottendedelsfinalerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P