Cameroun slog til slut til og besejrede forhåndsfavoritterne fra Brasilien
Cameroun rejser hjem fra VM-slutrunden med en sen sejr mod Brasilien, der blev besejret med 1-0.
Det brasilianske landshold havde allerede sikret sig en plads videre ved VM-slutrunden, inden gruppespillets sidste kamp mod Cameroun fredag aften.
Her lukkede de to nationer sammen med opgøret mellem Serbien og Schweiz nemlig endegyldigt ned for gruppespillet, hvor Cameroun med en sen scoring af Vincent Aboubakar sikrede sig en 1-0 sejr over Brasilien. En scoring, hvor han i samme ombæring fik rødt kort for at smide trøjen efter sit andet gule kort. Noget, du kan se lige her.
Til kampen havde den brasilianske landstræner Tite valgt at stille med B-kæden, der blandt andet gav spilletid til adskillige stjernenavne som Ederson, Éder Militão, Dani Alves, Rodrygo og Gabriel Jesus.
Dog sikrede Cameroun sig en sensationel sejr, selvom de nu må rejse hjem fra VM-slutrunden i Qatar, da Schweiz tog den anden plads til ottendedelsfinalerne i Gruppe G.