VM 2026

Skuffet Joachim Andersen: Det er en kæmpe fiasko

Den danske landsholdsspiller Joachim Andersen var skuffet efter nederlaget og VM-exit'en mod Australien. Det var en fiasko.

Joachim Andersen kalder nederlaget til Australien for en kæmpe fiasko.
Foto: Ritzau Scanpix / NICOLAS TUCAT / AFP

Det danske landshold tabte 1-0 til Australien og er ude af VM.

De danske landsholdsspillere var tydeligvis skuffede på grønsværen, da Mustapha Ghorbal fløjtede kampen af på Al Janoub Stadium, og især forsvarsspilleren Joachim Andersen lagde ikke fingre imellem.

– Jeg rer utrolig skuffet. Jeg synes ikke, vi spiller op til, hvad vi kan. Vi skaber ikke nok. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

– Det er ikke godt nok, det vi har leveret, så det er fair nok, vi ryger ud. Men det må aldrig ske. Vi er sådan et godt hold, og at vi ikke kan komme videre fra denne gruppe, det er en kæmpe fiasko, sagde Joachim Andersen efter opgøret til DR.

Ligesom landstræner Kasper Hjulmand havde Crystal Palace-spilleren også svært ved at finde en konkret forklaring på, hvorfor det kun blev til et point og et mål.

– Jeg ved det ikke. Vi har ikke skabt nok chancer i de her kampe, og vi har heller ikke scoret alverdens mål. Det kræver, at vi spiller hurtigt, at vi flytter os for hinanden og at vi hjælper hinanden, pointerede Andersen.

Danmark endte som nummer fire i Gruppe D med et point og et mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P