VM 2026

VM-studie: Måske er Jonas Wind ved at være klar

Danmark har kun scoret ét mål ved VM, og det blev sat ind af forsvarsspilleren Andreas Christensen. Derfor kan landstræneren vise sig at prøve holdets tredje angriber mod Australien.

I campo.dk's VM-studie er der forhåbninger om, at Jonas Wind er klar nok til at kunne starte kampen mod Australien onsdag.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg fik chancen mod Tunesien, og mod Frankrig blev det Andreas Cornelius’ tur.

Landstræner Kasper Hjulmand har givet chancen fra start til to af sine tre rendyrkede angribere, men ingen af dem har for alvor grebet chancen.

Derfor kan det være tid til at give chancen til den tredje i køen, Wolfsburg-angriberen Jonas Wind, når Danmark onsdag møder Australien i en must-win kamp.

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se Jonas Wind, så må vi se, om han er fit nok til det, men jeg synes det kunne være spændende at se ham, for jeg synes ikke, de to andre har grebet chancen 100 procent, lyder det fra Alexander Fischer i campo.dk’s VM-studie.

Jonas Wind har siddet ude i store dele af denne sæson med en baglårsskade, og selvom han kom tilbage og fik fem kampe for Wolfsburg i Bundesligaen, så måtte han i sidste bundesligakamp inden VM igen tage plads på tribunen med en muskelskade.

Campo.dk’s VM-studie: Drømmescenarie for Danmark selv at kunne afgøre det

Hvis ikke Wind er klar til onsdagens kamp, så er der dog håb for Danmark.

– Hvis vi kommer til at være meget dominerende og kommer på kanterne og får vores wings sat i scene, så tror jeg godt, [Andreas] Cornelius kunne spille en stor rolle, lyder det fra Fischer.

23-årige Jonas Wind har indtil videre spillet 15 landskampe med fem mål til følge. For 29-årige Andreas Cornelius er det blevet til 43 landskampe og ni mål, mens 25-årige Kasper Dolberg har spillet 39 kampe og scoret 11 mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P