VM 2026

USA sendte Iran ud af VM

Iran ville have USA smidt ud af VM, men tirsdag aften var det i stedet USA, der på sportslig vis smed Iran hjem fra Qatar.

USA og Christian Pulisic spillede sig tirsdag videre ved VM, efter de besejrede Iran.
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Det bliver USA, der går videre fra VM’s Gruppe B på bekostning af Iran.

De to storpolitiske ærkefjender var inden tirsdagens direkte opgør om en plads videre ved VM havnet i en prekær situation udenfor banen, men på banen viste USA sig stærkest.

Med en snæver 1-0-sejr overhalede amerikanerne nemlig Iran i VM’s Gruppe B, og dermed bliver det USA, der følger England videre fra gruppen, mens Iran sammen med Wales kan tage hjem fra ørkenstaten Qatar.

Brugen af et gammelt iransk flag på sociale medier fik tidligere på ugen Iran til at kræve USA smidt hjem fra verdensmesterskaberne, men ikke desto mindre stod de to nationer tirsdag overfor hinanden.

Iran vil have USA smidt ud af VM – landstræner undskylder

I modsætning til Irans seneste kamp mod Wales, var asiaterne bestemt ikke i kontrol i kampen mod USA, og kort før pausen udmøntede det amerikanske spilovertag sig i en ganske fortjent føring.

USA’s tre formentlig største stjerne kombinerede sig flot frem til et føringsmål, da Juventus’ Weston McKennie med en dyb aflevering fandt AC Milans Sergino Dest, der headede bolden på tværs til Chelseas Christian Pulisic, der ofrede sig og sparkede bolden i mål, hvorefter han ramlede sammen med den iranske målmand.

Foto: Ritzau/Scanpix

Pulisic måtte behandles på banen, og efterfølgende gik der også et par minutter, inden han kom tilbage på banen.

Iran kom markant bedre med i kampen i anden halvleg, og med tanke på, at der kun skulle ét iransk mål til for at sende dem videre, udviklede kampen sig til en sand gyser.

Foto: Ritzau/Scanpix

I overtiden ville Iran have straffespark, men den spanske dommer, Antonio Lahoz, var ikke overbevist, og det samme var tilfældet i VAR-vognen.

Efter i alt ti minutters overtid kunne de amerikanske spillere strække armene i vejret og fejre, at de nu skal møde Holland i VM’s ottendedelsfinale.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P