1 min læsningTraditionsklubben AB på udenlandske hænder

Gladsaxe-klubben AB er den seneste i rækken af danske fodboldklubber, der er kommet på udenlandske hænder.

1 min læsning
Den danske traditionsklub AB er kommet på udenlandske hænder, efter Five Castles Football Group har opkøbt aktiemajoriteten.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Five Castles Football Group er ny hovedaktionær i traditionsklubben AB.

Det internationale konsortium er ledet af den tidligere CEO i New York Red Bulls, Erik Stover, og økonomisk er de hovedsageligt finansieret i Storbritannien og USA.

Akademisk Boldklub Gladsaxe A/S, som er er selskabets fulde navn, har tidligere haft Torben Oldenborg som hovedaktionær og bestyrelsesformand, men Oldenborg forbliver involveret i klubben som mindretalsaktionær, næstformand og bestyrelsesmedlem.

Også bestyrelsesformand i Moderklubben AB, Ulrik Rasch, bliver en del af bestyrelsen.

– Jeg har bidraget betydeligt i mange år til at støtte AB gennem svære tider, men jeg anerkender, at der er et behov for yderligere investering for at leve op til klubbens ambitioner. Dette skal gøres på den rigtige måde og med den rigtige partner, lyder det fra Torben Oldenborg.

Frygter man som AB-fan, at klubben nu ejes af folk, der ingen reel interesse har i fodbold, så kan man ifølge Oldenborg tage den med ro.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Dette er talentfulde fodboldfolk med en passion for sporten og en respekt for den danske fodboldkultur. Jeg vil også gerne benytte muligheden for at sig tak for støtten, det hårde arbejde og den hjælp, jeg altid har modtaget fra aktionærer, tilhængere, ansatte og frivillige, lyder det fra Oldenborg.

AB har siden stiftelsen i 1889 vundet ni danske mesterskaber, men i dag er traditionsklubben et lidt andet sted. I skrivende stund indtager de grøndblusede fra Gladsaxe Stadion en tredjeplads i den danske 2. Division.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer