Europæisk Fodbold

Rangers præsenterer ny ‘gammel’ manager

Den skotske traditionsklub Rangers FC har fundet sin nye manager.

Michael Beale er tilbage i skotske Rangers, hvor han afløser Giovanni van Bronckhorst.
Foto: Rangers

Han var assistent under Steven Gerrard, og nu er han tilbage.

Michael Beale er mandag blevet præsenteret som ny manager i skotske Rangers, som i sidste uge fyrede hollandske Giovanni van Bronckhorst.

Beale kommer tilbage til Glasgow efter et halvt år i spidsen for den engelske Championship-klub Queens Park Rangers.

Rangers ligger efter sæsonens første 15 kampe hele ni point efter ærkerivalerne fra Celtic, som også i sidste sæson henviste klubben fra Ibrox til andenpladsen.

Rangers røg tidligere på efteråret helt ud af europæisk fodbold, da de tabte alle seks kampe i deres Champions League Gruppe A.

I kampene mod Napoli, Liverpool og Ajax lykkedes det kun skotterne at score to gange, mens de 22 gange måtte hente bolden ud af eget net.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P