3F Superligaen

Midlertidig cheftræner i Brøndby efter Millwall: Fokus på at turde mere

Martin Retov sætter ord på lørdagens testkamp mod Millwall FC fra Championship, som man mødte på The Den i London.

Martin Retov kommenterer på Brøndbys remis mod Millwall
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby IF og Millwall FC fra Championship stod lørdag over for hinanden på The Den, hvor man havde planlagt en testkamp i London.

Her endte opgøret 1-1 og efter kampen fangede Brøndby IF klubbens midlertidige cheftræner Martin Retov til en kommentar om kampen:

– Det er langt hen ad vejen en god følelse jeg står med efter kampen i dag. Vi er det dominerende hold i det meste af kampen. Vi har lidt startproblemer i starten af første og anden halvleg, men vi får efterfølgenede sat os på spillet, indleder Retov og fortsætter:

– Jeg synes, vi er det hold, som viser mest initiativ og får skabt de fleste chancer. Vi havde fokus på at spille og turde mere. Vi ville gerne sætte bolden gennem centrum for at få skabt et kompakt centrum og få spillet bredt.

– Der var nogle taktiske, små justeringer, som jeg synes vi lykkedes godt med. Jeg synes, de leverer en god indsats, og selvom det er en træningskamp, så ligner de nogle spillere, der har lyst til at være her, lyder det fra Martin Retov. 

Mathias Kvistgaarden stod for den udlignende Brøndby-scoring kort før slutfløjt.

Brøndby-målscorer efter remis med Milwall: Det tager vi med fra opgøret

Brøndby IF indleder sin forårssæson i Superligaen søndag den 19. februar 2023 klokken 18:00, når AC Horsens gæster Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P