VM 2026

Benzema kan blive verdensmester uden at spille

Karim Benzema er stadig indskrevet i den franske VM-trup og kan derfor stadig modtage en guldmedalje, hvis Frankrig skulle gå hele vejen i Qatar.

Karim Benzema i aktion for Le Bleu.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig ondulerede Danmark lørdag aften. Dermed ser de franske superstjerner ud til at avancere til knockout-fasen.

Selvom en af landets helt store profiler Karim Benzema har forladt den franske VM-lejr med en skade, opstod der en tankevækkende episode inden kamp mod Danmark.

Her stod Karim Benzema stadig listet i truppen, som skal indgives til FIFA. Det oplyser spanske AS.

Ifølge avisen har FIFA bekræftet, at der skal uddeles 26 guldmedaljer, når en VM-vinder er fundet den 18. december.

Dermed kan Karim Benzema blive verdensmester og få en guldmedalje, selvom Ballon d’Or-vinderen ikke spiller et eneste sekund til slutrunden.

Den 20. november forlod Karim Benzema den franske lejr med en muskelskade. Dengang forventede det franske fodboldforbund, at angriberen måtte sidde over i tre uger.

Frankrig bryder mangeårig VM-forbandelse

Didier Deschamps valgte ikke at erstatte Karim Benzema, da man kendte til skadens omfang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P