
AGF tabte træningskamp til AC Horsens
AGF og AC Horsens tørnede lørdag eftermiddag sammen i en træningskamp i Aarhus, som gæsterne kom sejrsrigt ud af.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
To østjyske superligamandskaber havde lørdag sat hinanden i stævne på Fredensvang i Aarhus, da AGF og AC Horsens testede pauseformen af.
Her dannede træningsanlægget nemlig ramme om en kamp, som AC Horsens kom sejrsrigt ud af med en smal sejr på 0-1.
Ingen af klubberne oplyser noget om startopstillinger eller målscoren, men set ud af nedenstående billeder havde AGF blandt andet Patrick Mortensen, Yann Aurel Bisseck og Mads Emil Madsen med i kampen.

AGF åbner forårssæsonen i Superligaen lørdag den 18. februar 2023 klokken 19:00 på udebane mod AaB, mens AC Horsens dagen efter tørner sammen med Brøndby IF på Brøndby Stadion.