Engelsk stjerne efter skuffende remis: Vi kan ikke vinde overbevisende hver gang
Harry Kane var ikke tilfreds med fredagens ene point mod USA. Ifølge angriberen var englænderne kommet efter mere.
Det var på ingen måde nogen underholdende affære, da England fredag delte i et målløst remis mod USA.
Et resultat, der til dels holder VM’s Gruppe B åben inden sidste spillerunde – dog stadig med englænderne i førersædet.
Resultatet var dog ikke, hvad hvad de engelske fans havde håbet på, og spillerne måtte gå af banen til lyden af buh-råb fra tribunerne.
Den engelske landsholdsanfører, Harry Kane, indrømmer dog også, at resultatet ikke var tilfredsstillende, men forsøger også at tone forventningerne til landsholdet en anelse ned.
– Mange tror, at vi kommer til at vinde overbevisende hver gang, men sådan er det ikke. Vi spillede mod et virkelig velorganiseret hold med kvalitetsspillere, og dem skal vi respektere, siger kaptajnen til FIFA efter kampen og fortsætter:
– Et clean-sheet er fint tilfredsstillende. Det var ikke ét point, vi kom for, men det sætter os i en fordelagtig situation.
England stadig uden VM-sejr mod USA efter skuffende delerMed det uafgjorte resultat er England stadig at finde på Gruppe B’s førsteplads, men kan stadig matematisk ryge ud af VM i gruppespillets sidste runde.
Det kræver dog, at Iran og USA ikke spiller uafgjort og et engelsk nederlag på mere end fire mål til Wales.
Gruppen afgøres tirsdag, hvor begge gruppens kampe sparkes igang klokken 20:00.