Ronaldo i vælten: Idømt karantæne og bøde
Cristiano Ronaldo er blevet idømt to spillesdages karantæne af det engelske fodboldforbund, efter han tilbage i april slog en telefon ud af hånden på en Everton-fan.
Cristiano Ronaldo her, der og allevegne.
Selv efter hans afsked med Manchester United, opstår der nye historier om den portugisiske superstjerne.
Senest har det engelske fodboldforbund, FA, idømt Cristiano Ronaldo to dage spilledages karantæne. Det altså selvom han lige nu ikke er en Premier League-spiller.
Karantænen skyldes en episode tilbage i april, hvor Ronaldo slog en telefonen ud af hånden på en ung Everton-fan.
Situationen udspillede sig efter et 1-0-nederlag mod Everton, hvor den portugisiske stjerne lod følelserne løbe af med sig på vej mod spillertunnellen.
Klubløse Ronaldo kan komme til Danmark i februarEpisoden resulterede i en tiltale for upassende adfærd, hvilket FA nu har fundet ham skyldig i.
Foruden de to spilledages karantæne, har episoden også medført en bøde på 50.000 pund til Ronaldo, hvilket svarer til 430.000 kroner.
Det er dog langt fra sikkert at karantænen nogensinde bliver relevant, da Cristiano Ronaldo som bekendt ikke længere spiller i den bedste engelske række, efter han og Manchester United blev enige om at gå hvert til sit.
Den nu forhenværende Manchester United-spiller har efter hændelsen været ude at undskylde.