Nu er datoen fastsat i Mason Greenwoods voldtægtssag
Datoen for Mason Greenwoods retssag er nu blevet fastsat. Den unge angriber skal væbne sig med tålmodighed, inden der kommer en dom i sagen.
Mason Greenwood var på alles læber i dagene omkring den 31. januar, hvor han blev anholdt under mistanke om voldtægtsforsøg og overfald mod sin ekskæreste.
Mandag har Manchester Crown Court så fået sat en foreløbig dato for retssagen. Den hedder den 27. november 2023. Det skriver Sky Sports.
Dermed må den unge angriber væbne sig med tålmodighed, inden han får en afklaring om sin fremtid.
I kølvandet på nyheden om anholdelsen af Mason Greenwood valgte Nike at opsige sit sponsorat af den nu 21-årige angriber, ligesom spiludvikleren EA Sports valgte at fjerne ham fra det populære spil ‘FIFA’.
Mason Greenwoods nuværende kontrakt i Manchester United løber frem til sommeren 2025, men den engelske storklub valgte at suspendere den unge angriber efter anholdelsen.
Mason Greenwood er igen på fri fod