Efter sejr mod Iran: Southgate melder ud om potentielle Maguire- og Kane skader
Både Harry Maguire og Harry Kane fik småskader og blev udskiftet under kampen mellem England og Iran. Nu melder landstræner Gareth Southgate ud om spillernes tilstand.
England sejrede tidligere mandag eftermiddag overbevisende 6-2 imod undertippede Iran.
Under kampen fik den engelske angrebsstjerne, Harry Kane et grimt vrid i foden, mens også den centrale stopper, Harry Maguire, fik det, der lignede en hovedskade.
Begge spillere blev i løbet af kampen skiftet ud, og det har fået rygterne om potentielle skader til at løbe. Nu melder den engelske landstræner Gareth Southgate ud om spillernes tilstande frem mod næste VM-opgør.
Ifølge den engelske landstræner er der dog ikke grund til synderlig bekymring.
– Harry Maguire følte sig syg. Men ikke på grund af sammenstødet. Han markerede det før. Og så var der ingen grund til at fortsætte med ham. Der er ingen grund til bekymring, fortæller han til The Athletic.
I forhold til Harry Kane maner landstræneren også til besindighed. Harry Kane fik et vrid under opgøret og blev også set småhaltende efter kampen.
Bellingham blandt yngste målscorere i VM-historien – se top 10 over de yngste VM-målscorere her– Det er ikke noget bekymrende. Jeg tror, Harry Kane har det fint. Det så naturligvis skidt ud på billederne, men han fortsatte jo i kampen. Vi tog ham først af banen til sidst, da vi følte, at vi var nået til et punkt i kampen, hvor vi kunne gøre det uden problemer.
England skal næste gang i aktion, når de møder USA den 25. november. Et opgør du kan følge på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 20:00.