Bekræftet: Ny pulje skal forbedre sikkerheden på de danske stadions
Mandag eftermiddag melder DBU og Divisionsforeningen, at man har oprettet en ny pulje, som skal være med til at sikre sikkerheden på de danske stadions.
Sikkerheden skal forbedres i forbindelse med fodbold på de danske stadioner.
Derfor har DBU og Divisionsforeningen mandag eftermiddag offentliggjort en ny pulje, som skal være med til at øge sikkerheden på de danske stadioner.
Pengepuljen som bruges til initiativet stammer fra de bøder, som klubber i Danmark har betalt i forbindelse med brug af pyroteknik og diverse andre disciplinære overtrædelser.
– Puljen vil i fremtiden være med til at støtte generelle sikkerhedstiltag hos klubberne såsom bedre videoovervågning og mere sikre indgangspartier, mens også samfundsfaglige tiltag vil blive tilgodeset.
– Det kan blandt andet være at række ud til unge på kanten, gennem kommuner, der potentielt kan være den næste generation af ‘risikotilskuere’. Det skriver DBU i en pressemeddelelse.
Medie: ‘Fan’-uroligheder er et stigende problem flere steder– Vores ambition er selvfølgelig, at der helst ikke skal være nogen penge at dele ud, da det vil betyde, at der er færre overtrædelser. Allerede nu ligner det, at vi har en positiv udvikling, og jeg tror og håber, at det fortsætter.
– I de tilfælde, hvor det så bliver nødvendigt med bøder, så lyder det som en rigtig god idé at geninvestere midlerne i endnu bedre sikkerhed på stadion, siger direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen.
Det oplyses, at den nye pulje, der skal være med til at forbedre sikkerheden på de danske stadions, kommer til gælde fra den nye sæson.