LaLiga

Avis: Ronaldo tilbyder sig til Real på kort kontrakt

Cristiano Ronaldo er desperat for at komme væk fra Manchester United, og nu skriver den spanske avis Sport, at han har tilbudt sig til sin gamle klub Real Madrid.

Én mand står med Cristiano Ronaldos fremtid i hænderne. Her er manden, der tager beslutningen om Cristiano Ronaldos fremtid i Manchester United.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han vil væk for enhver pris.

Det må være konklusionen på Cristiano Ronaldos konflikt med Manchester United.

Nu skriver den spanske sportsavis Sport.es, at han har tilbudt sig til sin gamle klub Real Madrid.

Det skulle angiveligt være en kontrakt på seks måneder, den portugiske landsholdsspiller har planer om, og timingen fra portugiserens side kan være optimal.

Real Madrid har lige nu udfordringer med den vedvarende skade til topscorer Karim Benzema.

Med sine meget kritiske udtalelser, som han fremsatte i et interview med Piers Morgan, står det klart, at Ronaldo ikke ønsker at fortsætte i Manchester United.

Ronaldos agent Jorge Mendes arbejder ifølge avisen på en løsning med Manchester United, hvor de river kontrakten midt over, mens det i Real Madrid er mere tvivlsomt, om de står med åbne arme.

I de engelske tabloidaviser skrives der også søndag om fornyet interesse for den portugisiske angriber fra londonklubben Chelsea FC.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P